maal_kap4

Læring af minus, eller mere matematisk subtraktion, er som ved addition baseret på at tælle. Som ved addition findes der også ved subtraktion forskellige strategier, der kan opdeles i back up-strategier og i retrieval-strategier. Back up-strategier er Tælle alt-strategien, Fylde op-strategien og Tælle baglænsstrategien. Retrieval-strategier tager udgangspunkt i en viden, fx at 7 minus 3 er 4, idet man kan ”fylde” 3 op med 4 og nå det ønskede resultat 7 også kaldet Fylde op-strategien. Desuden er der Genkendelses-strategien, Oversprings-strategien, Trække cifre fra-strategien og Læg ekstra til-strategien. Retrieval-strategier giver mulighed for, at eleverne udvælger hensigtsmæssige metoder.

Valget af regnemetoder er afhængig af hvilken situation subtraktionsprocessen foregår i. I kapitlet møder eleverne tre situationer: Den statiske, den dynamiske (fjerner noget) og sammenligningen (finde forskellen).