maal_kap7

Eleverne skal i dette kapitel få de første erfaringer med regningsarten addition. Vi tager igen udgangspunkt i den kendte virkelighed. Eleverne arbejder indledningsvist med fortsæt tælling, som medfører, at eleverne placeres i situationer, hvor de skal tælle videre fra et bestemt tal i stedet for at skulle tælle alt forfra igen. Derfra indgår forskellige opgaver hvor eleverne fra konkrete situationer til symbolsk repræsentation arbejder med addition med tallene fra 1 – 20. I værkstederne arbejder eleverne konkret med tælling og addition. Derudover arbejder eleverne med begreberne det dobbelte, det halve, lige så mange samt flere og flest og færre og færrest.