maal_kap5

Talområdet udvides til tallene op til 20. Der er fokus på tallene over 10, deres navne, udseende, den rækkefølge, de kommer i, og så selvfølgelig det antal, de repræsenterer. Eleverne får i værkstederne mulighed for at arbejde videre med tælling op til 20, og der skal arbejdes med sorteringer på forskellig vis, hvor et arbejde med tælling naturligt indgår. Derudover påbegyndes en systematisering i tiere og enere, så eleverne dermed introduceres til positionssystemet.