Vi indleder 2. klasses matematik med positionssystemet. Et emne, vi opfatter som centralt for elevers talforståelse og ikke mindst som baggrund for deres senere udvikling af regnestrategier. Tallene udvides med flere positioner, så der nu arbejdes i talområdet 0-10 000. Forudsætningen for, at eleverne erkender ideen bag positionssystemet, er at de kan forstå hvordan antallet af elementer bundtes. Fx antal bundter af 10 bestemmer tallet på tiernes plads, antal bundter af 100 på hundredernes plads osv.
Hvor første delforløb fokuserer på at bestemme antal og beskrive det via mange repræsentationsformer, vil andet delforløb vise eleverne tal i en ordning. Tallet er altså defineret ved dens placering i forhold andre tal.
Afrunding er en central viden som senere skal anvendes til hovedregningsstrategier og overslag ved beregning. Vi præsenterer afrunding i en handelssituation.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitlet omhandler fra additive strategier til hovedregning, overslagsregning samt regning med skriftlige notater – også kaldet notatregning.
Eleverne skal arbejde med Back up-strategier og retrieval strategier. Back-up strategier er ofte bundet i tælling grundet mangel på additionsviden. Eksempler på disse er Tælle alt og forfra igen-strategien, Tælle alt-strategien, Tælle videre-strategien og Minimums-strategien. Retrieval-strategier tager udgangspunkt i en viden, fx at 4 + 4 er en fordobling og dermed 8 også kaldet Tvillingetal-strategien, desuden er der Overførings-strategien, Gode venner-strategien og Positions-strategi. Retrieval-strategier giver mulighed for, at man udvælger hensigtsmæssige metoder.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Geometri er også mønstre. I alt for mange år har der været fokuseret alene på den enkelte figurs egenskaber og for lidt på figurer i samspil med hinanden. Mønstre involverer tanker om systematik og gentagelse. Analysen, eleverne foretager sig ved at diskutere et mønster og selv fremstille et mønster, vil uvilkårlig inddrage mange sider af geometrien. Fokus er på symmetri og spejling. Ikke mindst fordi symmetriegenskaben ligger tæt på elevernes hverdag,
Den sidste del af kapitler omhandler geometriske figurer og deres egenskaber samt opbygningen af sammensatte figurer. Her indgår der eksperimenterende arbejde med nogle udvalgte enkle geometriske figurer. Eleverne skal både analysere sammensatte figurer, og undersøge hvordan de kan være opbygget af disse enkle geometriske grundfigurer – og de skal bygge sammensatte figurer ud fra de enkle geometriske figurer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Læring af minus, eller mere matematisk subtraktion, er som ved addition baseret på at tælle. Som ved addition findes der også ved subtraktion forskellige strategier, der kan opdeles i back up-strategier og i retrieval-strategier. Back up-strategier er Tælle alt-strategien, Fylde op-strategien og Tælle baglænsstrategien. Retrieval-strategier tager udgangspunkt i en viden, fx at 7 minus 3 er 4, idet man kan ”fylde” 3 op med 4 og nå det ønskede resultat 7 også kaldet Fylde op-strategien. Desuden er der Genkendelses-strategien, Oversprings-strategien, Trække cifre fra-strategien og Læg ekstra til-strategien. Retrieval-strategier giver mulighed for, at eleverne udvælger hensigtsmæssige metoder. Valget af regnemetoder er afhængig af hvilken situation subtraktionsprocessen foregår i. I kapitlet møder eleverne tre situationer: Den statiske, den dynamiske (fjerner noget) og sammenligningen (finde forskellen).

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Vi arbejder i dette kapitel mere systematisk med diagrammer, tabeller og kurver. Det foregår med udgangspunkt i emnet hvaler. Der er lagt vægt på, at der præsenteres forskellige typer af tabeller og diagrammer – samt opgaver som omhandler overgange fra tabel til diagram og omvendt.
Der indgår både aflæsning af kurver og markering af punkter ud fra tabel, som traditionelt hører til stoffet på senere klassetrin, men da det er en ikke uvæsentlig del af ”at beskrive data” og også en del af elevernes hverdag, tænker vi, at det er passende at begynde tidligt.
Stofområdet sandsynlighed indgår ikke som beregning, men som relativ vurdering af, om der er størst eller mindst sandsynlighed for noget – eller evt. lige stor sandsynlighed. Vi bruger i 2. klasse ordet chance som synonym for sandsynlighed.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Dette kapitel er delt i to forløb. Første forløb har fokus på konstruktion og tegning. Andet forløb har fokus på figurers areal og omkreds.
Eleverne gengiver træk fra foto til en tegning. Fra den mere uforpligtende tegning føres eleverne over i at skulle konstruere figurer, hvor der forventes en mere nøjagtig og præcis gengivelse. Nu får eleverne opgivet mål, som skal følges og overføres fra ternet papir til blankt papir. Det involverer brug af såvel GeoGebra som papir, blyant og lineal.
Eleverne skal have en klar opfattelse af, at arealet er ved en systematisk tælling antallet af kvadrater. Vi kombinerer opgaver, hvor arealet fastholdes, men hvor omkredsen ændres, så eleverne kan se, hvordan de to egenskaber for en figur kan hænge sammen. I 2. klasse introducerer vi, hvordan et kvadrat kan deles i to trekanter, som derfor har det halve areal.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

I dette kapitel præsenterer vi eleverne for addition og subtraktion i talområdet 0-1000. Vi udvider deres regnefærdigheder til et indledende kendskab til multiplikation dog forbeholdt enkle beregninger med tallene fra 1-6.
Med forskellige repræsentationsformer anskueliggøres additions- og subtraktionsprocesserne bl.a. i at bundte tallene i hundreder, tiere og enere for ved sammenlægning at kunne veksle. Den tomme tallinje viser mange interessante potentialer som en erstatning for kolonneregning. De repræsentationsformer, som vi anvendte ved addition, gentages for at beskrive subtraktion som en form for modsat proces.
Multiplikation igangsættes, hvor udgangspunktet for en forståelse af en multiplikativ proces set som en fortløbende addition og senere, at der er tale om lige store mængder, som gentager sig et antal gange.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

I kapitlet udvides elevernes kendskab til forskellige enheder. Dette kapitel er inddelt i tre målinger knyttet til: Længde, tid og vægt. Eleverne skal indse at resultatet af en måling er et tal, hvor der er knyttet en enhed og at ændres enheden, ændres tallet. I dette arbejde er der taget hensyn til, hvor eleverne er i talbehandlingen og talforståelsen. Det betyder, at vi går fra angivelse af fx en størrelse i meter og centimeter til en størrelse i centimeter og omvendt, en størrelse i centimeter og millimeter til en størrelse i millimeter og omvendt og en størrelse i kilogram og gram til en størrelse i gram og omvendt. Eleverne skal have oplevelser af, hvad der tales om – både når det drejer sig om længdemål, tid og vægt.
Vi har valgt at anvende de standardiserede mål, idet vi oplever, at eleverne allerede er godt bekendt med mange måleenheder Vi forsøger dog med værksted 4 at vise, at man også kunne anvende mere personlige mål som tomme, favn og fod.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.