Årsplan 1. klasse

Her får du forslag til en årsplan til Kontext+ 1A og 1B.

Årsplanen følger som udgangspunkt kapitelstrukturen i elevbøgerne, der er udledt af Fælles Mål i matematik og baseret på en gennemtænkt faglig progression. Klik her for at få en skrivbar version af årsplanen.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger:
Uge 42: Efterårsferie
Uge 51-52: Juleferie
Uge 7: Vinterferie Uge 14: Påskeferie
Uge 26-32: Sommerferie

Webdelen til elevbøgerne indeholder en række resurser fx arbejdsark, vejledningsfilm, værkstedsfilm, GeoGebra- og regnearksfiler. Eleverne har også fri adgang til værktøjsprogrammet, FotoMat, hvor de selv kan producere opgaver.

Man kan også supplere undervisningen gennem licenser til Alineas fagportal – Matematikportalen. Her findes du blandt andet det adaptive træningsprogram CampMat, som der også henvises til fra kontextplus.dk.

En anden mulighed for et digitalt supplement til Kontext+ er Villeby, som indeholder en række matematiske aktiviteter.

Hvis du vil printe hele årsplanen skal du trykke på Åbn alle og derefter Print årsplan.

Tal og tælling

Fx uge

33-37

Børn anvender tal i mange sammenhænge, også inden de begynder i 1. klasse, og de har allerede haft et års undervisning i børnehaveklassen. Det er derfor vigtigt at kende til, hvor langt eleverne er i deres kendskab til tallene. Da det er centralt for en væsentlig del af matematikken at have en stærkt funderet talforståelse, har vi valgt at konsolidere og generalisere elevernes viden gennem mange repræsentationsformer, så alle er med fra starten. Den indledende talforståelse knyttet til tre færdigheder:

  • At kunne tælle op til 20 og indse, at det sidstnævnte tal er det samlede antal
  • At kunne identificere tallene og tallenes fremtrædelsesformer som mængdetal, ordenstal og symboltal
  • At kunne gennemføre en-til-en-korrespondance

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Figurer og retning

Fx uge

38-43

Figurer kan være mange ting. Tegner man et billede af en bil, er det en figur. En statue kan også være en figur. Man kan have en god figur. En trekant kan være en figur. Når vi her rent matematisk tænker i geometriske figurer, er det lukkede figurer. Bogstavet U er en åben figur, mens bogstavet O er en lukket figur. De lukkede figurer er former, som indeholder en regelmæssighed i fx kantede figurer som trekanter, firkanter osv.

Det centrale på dette klassetrin er elevernes erfaringer med kategorisering af disse figurers egenskaber; altså at eleverne får erfaringer med ligheder og forskelle mellem krumme og rette linjer, kantede og runde figurer, samme figur i forskellig størrelse osv.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Tal i system

Fx uge

44-48

Vi sætter begrundelsen for nullet sammen med behovet for at beskrive og symbolisere den situation, hvor man fx har tre kugler og fjerner tre kugler. Der er ingenting tilbage, og det symboliseres ved tallet nul. Det kræver da, at vi udvider ordningen af tal – altså tallene i rækkefølge – til at der startes med tallet nul. Og dermed kan vi tage tallinjen i anvendelse. Der skelnes mellem perlerækker og tallinjer.

Derudover sætter vi i dette kapitel ikke kun tallene i en lang uendelig rækkefølge, men vi begynder den første indsigt i vores 10-talssystem. Meget tyder på, at det er her, vi skal lede efter senere større vanskeligheder i regneprocesser, så i Kontext+ har vi gjort noget ekstra ud af emnet.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Plus

Fx uge

49-3

Der er stor forskel på at forstå en additionsproces – at genkende den og oversætte den til et matematisk problem – og så at beherske regnekunsten addition. Det skal præciseres, fordi der i for mange år har været alt for meget fokus på selve beregningen frem for elevens indsigt i, hvornår der er tale om henholdsvis den ene eller den anden regningsart. Dette ønsker vi fra starten af at undgå ved at sætte eleverne i sammenhænge, så de kan nikke genkendende til selvoplevede situationer, hvor det “at lægge sammen” kan anvendes til ny viden, og hvor vi bruger mange præsentationsformer til at illustrere additive processer. Addition i dette kapitel kun foregår i intervallet 0-20, så alle kan være med, og så der forståelsesmæssigt bliver lagt et godt fundament.

Vi har valgt tre prototyper af additive processer: Man kan forene to mængder, Man kan ændre en mængde over tid (som en tegneserie eller film) og Man kan sammenligne to mængder og fylde op (skjult subtraktion).

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Tal

Fx uge

4-9

Positionssystemet er helt centralt for talforståelsen. Der er meget, der tyder på, at mange af de regneproblemer, som senere opstår, ofte bunder i en svag talforståelse bl.a. omkring positionerne i vores 10-talssystem.

I dette kapitel går vi videre med at tælle værdier for at skelne mellem fx antallet af mønter og værdien af mønterne.

I dette faglige forløb udvider vi kendskabet til de naturlige tal op til 100 og genanvender de forskellige repræsentationsformer, som vi anvendte i 1a – nu blot med større tal.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Mønstre og tegning

Fx uge

10-15

Mønstre og tegning skal opfattes bredest tænkeligt. Det er således ikke alene den visuelle tanke, at en tegning eller genstand kan indeholde et mønster, men også at man kan se mønstre i talfølger og systemer i det hele taget. Det at opdage mønstre og systemer, at kunne udpege og beskrive dem samt kunne gengive dem i en eller anden form, er central matematisk virksomhed. I geometrien drejer det sig om at se en grundfigur og dens fortsatte gentagelse. I talfølger og figurfølger er der en gentagelse i forandringen – i den måde tallene eller figuren vokser.

Vi har valgt tidligt at lade eleverne arbejde med at tegne genstande fra virkeligheden ind i en gengivet tegnet verden på et stykke papir. Det rører ved graden af nøjagtighed og så bestemt også elevernes tegnefærdigheder.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Minus

Fx uge

16-20

I dette kapitel er der fokus på minus, trække fra, finde forskellen … eller lignende beskrivelser af en subtraktion. Eleverne skal indse, hvilke hverdagssituationer som kan erklæres for at være subtraktionsprocesser. Det centrale er forståelsen for, hvilke talelementer som indgår i subtraktionsprocessen, og hvordan det kan oversættes til et regnestykke.

I forståelsen for subtraktion som regneproces er også indsigt i forskellen fra addition, fx den kommutative lov. Eleverne skal også indse, at selv om de to regningsarter er forskellige, så er de også forbundet til hinanden som modsatte regningsarter. Begge regningsarter kan tydeliggøres på en tallinje.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Måling

Fx uge

21-25

Måling er på mange måder en meget kontekstfyldt situationer. I kapitlet inddrages diskussionen om standardiserede enheder i den indledende Familien Tal-historie.

Man kan betragte målinger ud fra to forskellige synsvinkler: Den relative og den absolutte. Den relative måling består i, at man afgør, om noget er længere, højere, tungere, dyrere osv. Her er målingen en sammenligning. Den relative måling involverer ingen enhed, men måske et måleinstrument, når sanserne ikke slår til fx en balancevægt. Den absolutte måling kræver en måleenhed. Her skal genstanden anbringes fx på en elektronisk vægt for at finde ud af, hvor meget den vejer. Det tal (måltal), der fremkommer, skal beskrives sammen med den enhed, der er valgt. Sidst i kapitlet arbejder eleverne med måling og tid.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.